Retningslinier ved graduering
Retningslinier for gradueringer i klubber under DAF
Gradueringer er noget man principielt indstilles til at kunne aflægge af ens instruktør(er), sensei(s) eller dojo-cho. Er ingen af disse tilstede skal der foreligge en skriftlig godkendelse fra dem.
Graduering er normalt ikke noget man beder om, det er noget man opfordres til. Kyu-gradueringer foregår oftest i ens dojo og dan-graderne tages på større træningssamlinger med tilstedeværelse af medlemmer fra teknisk udvalg.
For at blive indstillet til en graduering skal man
- kunne pensum
- have opfyldt krav til antal træninger siden sidste graduering
- have opfyldt krav mht tid som aktivt trænende siden sidste graduering
- opfylde krav til minimumsalder for den grad man indstilles til
Tiden der minimum skal være gået siden sidst graduering er en træningstid svarende til min. 3 timer om ugen år ud og ind og uden pauser. Pensum afhænger af den stil man er tilknyttet og forefindes i ens dojo eller ens stilarts hjemmeside.
Man hører til børn/unge når man er under 15 år. Ved graduering skal der tages højde for om der startes op med børne/ungdoms hold fra 8 eller 10 års alderen.
Traditionelt bærer man ved kyu-grader hvidt bælte og dan-grader sort. Fra og med 3.kyu bærer man hakama.
Traditionelt bærer man ved kyu-grader hvidt bælte og dan-grader sort. Fra og med 3.kyu bærer man hakama.
De formelle krav til hver grad findes i nedenstående skema:
Grad Voksne | Grad Børn / unge | Tid siden sidst | Min antal træningsdage | Min. alder |
8. dan | Kun efter beslutning fra Hombu dojo | Vurderes individuelt | ||
7. dan
|
Kun efter beslutning fra Hombu dojo | Vurderes individuelt | ||
6. dan | Udnævnelse efter teknisk udvalgs indstilling | Vurderes individuelt | ||
5. dan | Udnævnelse efter teknisk udvalgs indstilling | Vurderes individuelt | ||
4. dan | 4 år siden 3. dan graduering | 400 | ||
3. dan | 3. år siden 2. dan graduering | 300 | ||
2. dan | 2 år siden 1. dan graduering | 200 | ||
1. dan | 1 år siden 1. kyu graduering | 70 | 18 år | |
1. kyu | 1 år siden 2. kyu | |||
2. kyu | 1 år siden 3. kyu | |||
3. kyu | 2 års træning i alt | 15 år | ||
4. kyu | 6. måneder siden 5. kyu | |||
5. kyu | 6. måneder siden start eller 6. kyu | |||
6. kyu | 10 år | |||
7. kyu | ||||
8. kyu | ||||
9. kyu | 8 år |
Ovenstående er Dansk Aikido Forbunds fortolkning af Hombu dojos retningslinier som kan ses ved at følge dette link. Afvigelser fra over nævnte kan kun ske med tilladelse fra tekniske udvalg.
I sidste ende er det den enkelte dojo-cho der i samråd med teknisk udvalg i DAF vurderer den enkelte elevs parathed, samt om kravene er opfyldt.

Copyright 2015 Danish Aikido Federation
Valbygårdsvej 36A
2500 Valby
Denmark